Referat at virtuel Skolebestyrelsesmøde tirsdag 18/5 2021 kl. 19.00
Møderække: 20/8 – 23/9 – 27/10 – 23/11 – 14/12 – 26/1 – 25/2 – 24/3 – 19/4 – 18/5 – 16/6
Afbud: Ole, Tonni, Rikke


200. Godkendelse af referat (B)
19.00-19.05
Kontakt til Skolebestyrelsen i Vinderup ikke afklaret. Der følges op. 
Referatet i øvrigt godkendt


201. Elevrådet (O)
19.05-19.20
Birthe Kubstrup orienterede om, at elevrådets arbejde er udfordret grundet restriktionerne med ikke at måtte samle eleverne på tværs af klasser. 
Skolen er blevet tildelt et beløb på 3000,- kr. fra Regeringen til trivselsfremmende aktiviteter. Disse fordeles på samtlige klasser via forskellige aktivitetspakker, som klasserne har kunnet vælge mellem. Det er blevet taget vel imod. 


202. Byggeri (O)
19.20-19.40
Byggeriet er i gang med første etape. Området bag overbygningen er gravet ud, og der er kørt sand ind. I de nærmeste dage sættes af til sokkel. Planen er, hvis den holder, at etape 1 står klar til vinterferien ’22, og etape 2 til påske ’22. Etape 3 påbegyndes i august ’22. 
Der er en del tung trafik i området, og der italesættes ofte overfor børnene, at de skal være ekstra opmærksom og holde sig indenfor de afspærrede områder. 
Morgentrafikken er rimelig kaotisk. Generelt en opfordring om, at så mange børn som muligt cykler/går i skole for at minimere biltrafikken ind og ud ad Mejrup Kirkevej. 


203. Ergonomi – opfølgning fra sidste møde (D)
19.40-19.50
Skolen har afviklet et meget interessant møde med to fysioterapeuter mandag d. 17/5. Aftalen er, at de kommer ud og laver et oplæg for personalet - delt i to. En del med fokus på at hjælpe børnene til gode arbejdsstillinger, og en del som retter sig mod personalet. 
Begge dele følges op med et møde senere. 


204. Principper (B)
19.50 -20.20
Oversigt over gældende principper (bilag)
Udarbejdelse af principper for den åbne skole laves af skoleleder Tom Pedersen og udsendes til bestyrelsen til godkendelse. 


205. Landsmøde Skole og forældre (B)
20.20-20.30
Der er landsmøde i Skole og forældre 19. og 20. nov. i Nyborg.
Der er mulighed for at udpege op til to delegerede til landsmødet. Skolebestyrelsesmedlemmer, der måtte ønske at deltage, kan rette henvendelse til Tom Pedersen eller Lars Grønkjær. 


206. Evt.
20.30-20.40
Førskolen er kommet godt i gang. Dog er afstandskrav og den opdelte hverdag en stor udfordring og meget specielt for dette førskolehold. 
6. årgang har været hjemsendt grundet smitte blandt elever og hos en lærer. Der har ikke været yderligere smitte.
Fortsat to ugentlige testdage på skolen. Med stor hjælp fra skolesekretærerne er der etableret gode arbejdsgange. 
Ansættelsessamtaler for ny børnehaveklasseleder afvikles i uge 21.
Orientering om personalesituationen i øvrigt. 


207. Punkter til næste møde 16/6
20.40-21.00
Status på byggeri
Kommende skoleårs skemaer
Afslutningsmødet arrangeres af Ole, Tonni og Rikke