Antimobbestrategi


En antimobbestrategi handler først og fremmest om at forebygge mobning – at tilrettelægge en hverdag for alle børn, så mobning slet ikke forekommer.
Mejrup Skole er en PALS-skole, og i PALS-arbejdet ligger der en masse forskellige forebyggende tiltag og principper. 
Vi har bl.a. venskabsklasser, PALS-cirkel, legemakkere, læsekammerater, trivselsuger og meget andet, men det allervigtigste forebyggende i vores hverdag er den daglige undervisning og det gode og frugtbare trivselsarbejde, det sker i alle klasser hver eneste dag. Det resulterer i et godt og trygt samvær mellem børnene og mellem de voksne og børnene.


Hvad er mobning?
På et sted, hvor der er mange børn samlet, vil der uundgåeligt opstå konflikter af forskellig karakter.
Det er vigtigt i arbejdet med mobning, at man skelner mellem drilleri og mobning, og at man forstår, at konflikter ikke nødvendigvis er det samme som mobning.

På Mejrup Skole definerer vi mobning som:
”en gruppes eller persons systematiske forfølgelse af en enkelt person på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig”
Helle Rabøl Hansen
Ph.d. i lærerliv og mobning på DPU 
Medstifter af AMOK – Antimobbekonsulenterne

Mobning er et socialt fænomen, som in- og ekskluderer gennem ekstreme marginaliseringsprocesser. Mobning opstår i en gruppe, når ekskluderende processer tager overhånd og glider af sporet. Mobbeprocesser markerer et fællesskab, hvor nogle anerkendes som værdige sociale identiteter, mens andre berøves denne anerkendelse og i stedet udstødes som uværdige medlemmer af fællesskabet. 

En konflikt handler altid om en uenighed, en uoverensstemmelse eller en konkret anspændt episode med to eller flere personer eller grupper. 
I tilfælde af mobning er der en klar ubalance i magtforholdet mellem de involverede, mens drillerier i modsætning til mobning ofte karakteriseres ved, at magtforholdet mellem de involverede generelt er mere lige. Drilleri er typisk bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældigheder og spontanitet.
Det er typisk enkeltstående handlinger, der f.eks. kan handle om at afprøve grænser eller blot være forsøg på at skabe kontakt. Drilleri kan godt være hårdt, men hensigten er typisk ikke eksklusion fra fællesskabet.


Tegn på mobning
Det kan være endog meget svært at opdage mobning, fordi det ofte sker i det skjulte og ofte vil være tabubelagt for offeret.
Der er dog nogle tegn, som kan indikere mobning, men som hver for sig ikke nødvendigvis er alarmerende.
Individuelle tegn på mobning kan være:
- Barnet kan blive passivt - trækker sig ud af fællesskabet.
- Barnet går for sig selv – også i pauserne.
- Barnet søger megen voksenkontakt.
- Barnet udviser ringe selvtillid.
- Barnet bliver let opfarende, indelukket eller meget ked af det.
- Barnet kommer ofte for sent eller udebliver fra undervisningen.
- Barnet mister eller får ødelagt ting, tøj eller lign.
- Barnet klarer sig dårligere fagligt end normalt.
- Barnet vil ikke i skole.
- Barnet får ondt i maven, hovedpine eller lign.

Kollektive tegn på mobning kan være:
- Elever, der føler sig ensomme i klassen
- Elever, der ikke bryder sig om pauserne
- Hårdt sprogbrug og/eller hård sproglig tone i klassen
- Klikedannelse i klassen


Forskellige former for mobning
Mobning kan være mange forskellige ting og kan foregå på mange forskellige måder:
- Barnet bliver gentagne gange slået eller kaldt øgenavne.
- Barnet nedvurderes f.eks. ved at der gøres grin med udseende, tøj, interesser, familie eller lign.
- Barnet får ødelagt ejendele
- Barnet holdes udenfor, inviteres ikke med i lege, og der tales dårligt om det, bag barnets ryg.
- Handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestus, ved at vende vedkommende ryggen, eller ved ikke at efterkomme en persons ønsker med den hensigt at irritere eller såre.

Mobning kan også være digital f.eks.:
- Via SMS, chat og mails i form af ubehageligheder og trusler, eller ved at barnet holdes uden for det elektroniske fællesskab.
- Ved at dele billeder eller oplysninger digitalt uden barnets samtykke.
- Ved at misbruge sociale medier f.eks. ved indbrud på digitale profiler, ekskluderende markeringer o.lign.
- Ved ekskludering fra grupper på sociale medier.

Digital mobning adskiller sig ofte fra anden mobning ved at:
- den er anonym – Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.
 
- den ikke stopper – Digital mobning foregår et sted hvor børnene hele tiden opholder sig, også uden om skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe. 
 
- større eksponering – Digital mobning kan potentielt foregå på et offentligt medie, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
 
- Flydende roller –  I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme børn som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.  


Forskellige roller i mobbesituationer:
- Offeret
Den, der bliver udsat for mobning.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at mobning ofte er et resultat af en meget kompleks situation, hvor offeret ubevidst kan være medvirkende til at fastholde situationen.

- Mobberen / mobberne
Den eller de, der tager initiativ og mobber udvalgte børn.

- Medløbere / mobbeassistenter
Børn, der følger efter mobberen og assisterer med forskellige aktiviteter.

- Mobberens supportere
Børn, der støtter mobberen f.eks. ved at grine eller med klap på skulderen eller lign. 
De oplever ikke sig selv som mobbere.

- Passive tilskuere
Børn, der er vidne til mobningen uden at gøre noget. De oplever ikke sig selv som mobbere.

- Forsvarere eller ”riddere”
Børn, der udviser stort mod, og forsøger at stoppe mobningen


Forebyggelse af mobning
I det daglige arbejde på skolen lægger vi vægt på, at de voksne observerer og interagerer med børnene med henblik på at følge det sociale liv og samspil i klassen/gruppen. Vi benytter såvel den obligatoriske trivselsmåling, klassetrivsel.dk og K-log, som er et PALS redskab til at afdække elevernes trivsel, og bruger dette som udgangspunkt for drøftelser i gruppen af voksne omkring klassen/gruppen. 
Alle klasser laver klasseregler, der bl.a. omfatter regler og intentioner om det sociale samspil i klassen. Klassereglerne laves af klassen og gennemgås sammen med forældrene på forældremøder, hvor der også arbejdes med forældreaftaler f.eks. i forhold til legeaftaler, alkohol, digitale medier mm.

Alle klasser har en ugentlig time, hvor der kan arbejdes med klassens sociale liv, og hvor der er to voksne i klassen.


Når mobningen finder sted
Når man konstaterer, at der foregår mobning (også ved digital mobning), er det vigtigt at få afdækket de sociale mekanismer og fællesskabsdynamikkerne i klassen eller gruppen. Det kan f.eks. ske gennem:
- Beskrivelse
Udarbejd en beskrivelse af de hændelser, der har været med til at give en mistanke om, at der er problemer. Det kan være forskellige enkeltstående hændelser eller det kan være en beskrivelse af helt almindelige små hverdagssituationer.

- Observation
Observer det, der foregår lige nu. Beskriv elevernes samspil og kommunikation, og hav fokus på både de synlige og de ikke så synlige elever.

- Samtaler
Gennemfør samtaler med de involverede elever og deres forældre. Fokuser på elevernes samspil og brug samtalerne til at kortlægge dynamikken i gruppen.

som tilsammen kan danne grundlag for en drøftelse blandt de voksne omkring klassen eller gruppen.

I forhold til den mere individuelle mobning bør man desuden tale med offeret.
Det vil som regel være klasselæreren eller en AKT-vejleder, der gennemfører samtalen med barnet.
Det kan f.eks. foregå efter følgende model:
1. Få barnet til at ”læsse af”:
- Lyt aktivt og deltagende.
- Spørg ind til oplevelsen / oplevelserne
- Stil konkrete spørgsmål f.eks. ”Hvad skete der så?”, ”Hvad gjorde du så?”, ”Hvordan reagerede de andre?”, ”Hvad sagde han?”

2. Løft skylden væk fra barnet ved at udvise forståelse for barnets situation.

3. Fortæl barnet, hvad du har tænkt dig at gøre efterfølgende.
Det er OK, hvis du har brug for tid til at lægge en strategi evt. med andre i dit team, men barnet skal altid vide, hvornår du vender tilbage.

4. Fortæl barnet en eller to ting, det selv kan gøre.
Det er dog vigtigt at vente med dette, til du har lavet en strategi.

Rækkefølgen er vigtig for, at barnet ikke skal tro, at han eller hun helt alene skal vende situationen rundt.

Senest indenfor 10 arbejdsdage dage efter at mobning er konstateret skal der udarbejdes en handleplan i forhold til at løse op for situationen.
Der tages hurtigst muligt kontakt både til mobbeofferets familie og til mobberens familie med henblik på at iværksætte midlertidige foranstaltninger, der standse situationen.

keyboard_arrow_up Sidst opdateret 06. april 2021 af