Regler og opfordringer vedr. slik, kager, sodavand m.m.

I bestræbelserne på at være en sundhedsfremmende skole har vi på Mejrup Skole flg. regler og opfordringer vedr. slik, kager, sodavand m.m. i skoletiden:

Regler

Der må ikke medbringes sodavand, kakaomælk, energidrikke eller slik. (Vingummi – chokolade – lakrids – karameller – bolcher – tyggegummi).

Hvis det sker, skal børnene gemme det væk, og der sendes en besked til hjemmet.

Ved specielle lejligheder, f.eks. sidste skoledag før juleferien og ture ud af huset, kan der laves særaftaler med klasselæreren.

Vi betragter følgende som usund mad

(Giver børnene et for stort sukkerindtag og gør dem urolige)
Mælkesnitte – Knoppers – mûslibar m. chokolade – chokoladekiks og lign.
Yoghurt og lign. m. sukkerknas.
Saftevand – juice.

Opfordringer

Børnenes fødselsdage eller andre mærkedage

  • Vi opfordrer til, at børnene ikke deler slik eller kage ud til kammeraterne.
  • Hvis det i en klasse er aftalt at der uddeles noget, opfordrer vi til at det er sundt.

”Kageordninger”

  • Hvis en klasse har aftalt ”kageordning”, opfordres til at denne ordning højst én gang om måneden udgøres af en kage. Øvrige gange indenfor måneden bør ordningen bestå af et sundt alternativ.

Frugtfrikvarter

  • Vi opfordrer til, at børnene medbringer frugt, grønt eller groft brød i frugtfrikvarteret.

Madpakker

Sunde og varierede madpakker kan indeholde:

  • Groft brød – grovboller – knækbrød – magert pålæg – fiskepålæg.
  • Frugt (gerne udskåret) – grønt (gnavegrønt) – salat – pastasalat.
  • Vand – mælk.

Det ”søde” i madpakken kan være:

  • Frugt – frugtstænger – grønt.
  • Rosiner, abrikoser eller andet tørret frugt – nødder.
  • Kanelknækbrød – grovkiks – havrefras el. lign.

Vedtaget i Skolebestyrelsen d. 19. april 2010.

keyboard_arrow_up